Af: Andreas Eliasen
Nogle gange sker miljøvenlig tænkning bevidst og andre gange ubevidst. Ganske vist eksisterer begrebet delebiler ikke i Ghana, men det praktiseres ikke desto mindre i vid udstrækning.
Ghana er et land, der som mange andre afrikanske stater har nok at gøre med at holde en opadgående vækstkurve.
Således har landet lige opnået status af middle-income state, hvilket meget få afrikanske stater kan prale af. Derfor er det i sagens natur ikke vedvarende energi og miljøvenlig produktion, der er i højsædet i det vestafrikanske land.
Dette kommer blandt andet til udtryk i transportsektoren, hvor biler og busser stort set er de eneste transportmuligheder, der findes. Indenrigsflyvninger eksisterer også, men er ikke en mulighed for langt størstedelen af ghaneserne.
Forholdsvis få ejer deres egen bil, og da cykling både er livsfarligt og af en eller anden grund anses som taberagtigt, tager de fleste taxaer, når de skal rundt i byerne. Når de rejser mellem større byer tager de gamle minivans, som er blevet redekoreret = flere sæder er proppet ind i dem.
Minibussen her er gerne fyldt til bristepunktet, da brændstof er en dyr fornøjelse for ejerne af diverse køretøjer. (Klik på billedet for fuld størrelse)
Stort set alle biler i Ghana er aflagte vrag fra enten Europa eller den østasiatiske bilindustri. Genbrug er jo som udgangspunkt klart noget, som Klimabloggen går ind for, men når det betyder, at disse biler sluger benzin som huller i jorden, er det selvfølgelig lidt noget andet.
Men der, hvor dette vendes til noget positivt, er, at den megen benzin, som bilerne kræver, gør, at taxaer og minivans altid fyldes helt op (HELT OP!), før de kører. Ellers tjener chaufføren simpelthen ikke nok på turene, idet hver passager betaler en fast pris for en tur.
Det handler om at være økonomisk, og det tager chaufførerne bestemt heller ikke for givet i Ghana. (Klik på billedet for fuld størrelse)
Derfor kan man godt komme ud for at skulle sidde både fem og seks passagerer stuvet sammen i en Toyota Corolla fra starten af 90’erne, men det har jo også en slags charme.
Læs også:
Flere indlæg på ‘Det Globale Spor’
Tags: adfærd, globalisering, persontransport, økonomi