4. advent: Hybridbus var under prøvekørsel i Kbh.

DET’ HJUL:
Der findes nylige eksempler på, at man har testet hybridbusser i større danske byer. I sommer prøvekørte man denne hybridbus på en offentlig rute i København.

Busserne af denne type bør i fremtiden dække de virkelig tunge ruter, for elbusserne er i stand til at klare rigtig meget allerede nu.

Så er det endelig snart jul, og i dag præsenteres den sidste adventsbus for temaet.

Vi har i december taget et kig på busser, der (sandsynligvis snart) ruller rundt i det danske land, og med det vil vi afslutte temaet med en sommerhistorie.

I maj og juni kørte en Volvo 7700 som prøvebus på en travl buslinje – nemlig linje 5A i København. Bussen var en hybridbus, der dels kører på elektricitet med sit batteri og dels på diesel med sin motor.

Der skulle være op til 30 % besparelse at hente på brændstofforbruget, så det kan da mærkes i CO2-regnskabet og på pengepungen sammenlignet med de konventionelle dieselbusser.

Hvis hybridbusserne indsættes på udvalgte, danske strækninger, forbliver de så grønne i farven som prototypen her? :) Det er vel synd at ændre farven. (Foto: Volvo Buses)

Volvoen prøvekørte i perioden 25. maj til 18. juni 2010. City-Trafik har ifølge Myldretid.dk købt seks styk 7700’ere til Danmark, og i Luxembourg har man efterhånden brugt denne type bus til kommerciel drift i et stykke tid.

Hvorfor ikke el?

Spørgsmålet er, om det virkelig er fordelagtigt at indføre brændstofdrevne – om end brændstofbesparende – busser på linjer, der er forholdsvis korte, nu hvor man allerede har glimrende eksempler på, at elbusser fungerer.

Der tale om tung transport, men i byerne på en kort distance. Elbusserne kunne vel sagtens indføres på linje 5A?

Bussen her er formentlig afprøvet i en sammenhæng, hvor distancen er rimelig kort, for at give den opmærksomhed og afprøve den under taknemlige forhold.

Man må håbe, at trafikselskaberne træffer de mest optimale, miljøvenlige valg, når der ses på de respektive busforbindelser.

Bybusser og rutebiler er to forskellige ting, og det må der tages højde for både i en testperiode, og når busser indsættes permanent i kommerciel trafik.

Se en Easyecar.com-anmeldelse af hybridbussen her:

God jul og godt nytår!

Læs også:

1. advent: Bus 11 er nu med ny rute

Alle advents-indlæg fra Det’ Hjul!

Læs mere om hybridbussen på Myldretid.dk

Tags: , , , , ,

Skriv en kommentar