Af: Andreas Eliasen
CYKELTEMA:
Bilister, cyklister og fodgængere sammen – med færre ulykker til følge. Det lyder umiddelbart rimelig usandsynligt.
Men kigger man nærmere på tankerne bag shared space, giver det måske meget god mening.
Shared space er i brug flere steder i Holland, Tyskland, Belgien, England og Australien.
Filosofien er kort fortalt, at man indretter byrummet således, at der er plads til alle former for trafikanter i stedet for, at man skiller cyklister, fodgængere og i nogle tilfælde bilister ad.
Idéen er, at man ved at bringe de forskellige trafikanter sammen tvinger bilister til at tage mere hensyn til cyklister – cyklister til at tage mere hensyn til fodgængere og så fremdeles.
I stedet for at dele trafikken op og udstikke regler, som i højere grad får trafikanter til at tænke i regler og afmærkninger, vil man fremelske, at folk i stedet tænker på de andre trafikanter, når de agerer i trafikken.
Nu skal det selvfølgelig ikke forstås som, at man integrerer Motorring 3 med Strøget – så langt ude er det trods alt ikke. Man skelner mellem slow network og fast network.
Således er der trods grundfilosofien sat nogle grænser for, hvilke transporttyper man vil integrere.

Med 'shared spaces' integreres muligheden for flere transportformer på et fælles sted. Dette fremmer blandt andet trafikanternes opmærksomhed over for hinanden.
Idéen er som sådan meget god, og det er helt sikkert en god tanke at få trafikanter til at tænke mennesker frem for regler – spørgsmålet er, hvordan det fungerer i praksis, og i hvilken udstrækning man bør indføre det.
Ikke dermed sagt, at det nødvendigvis er noget, man burde tage til sig i DK. Det vil jeg lade jer om at diskutere.
Med dette lidt ’bredere’ indlæg nåede vi dermed også vejs ende i cykeltemaet. Vi er meget interesserede i feedback, og om vi evt. skal lave lignende temaer på et senere tidspunkt.
Læs også:
Alle indlæg fra Klimabloggens ’Cykeltema’
Et par links til cykelsites for københavnere:
’Cycle Chic – The Original from Copenhagen’
Tags: Cykeltema, cykler, globalisering, internationalisering, planlægning, politik, sikkerhed
Jeg kan godt se ideen, men jeg er bekymret om vi vil tage nok hensyn i den danske trafikkultur.
En overordnet hastighedsgrændse på 40 km/t er nok nødvendig i disse områder.
Hvis det er i nogle enkelte områder som i byerne, tror jeg ikke, det ville “skade” nogen i forhold til trafikkultur. Det er nok snarere, hvis man vil lave en overordnet ændring på landsplan, at det begynder at blive mere krævende.
Ja, nedsat hastighed må være en nødvendighed, da det ellers ville blive for farligt at være eksempelvis fodgænger.
Troels